Sunday, 17 February 2013

Crochet moose

Finally! ... or almost. My crochet moose is almost finished. It took a while and a string for hanging it on the wall is still lacking. 
The moose pattern was discovered on the blog Hvad bier taenker?  by Cecilie. Easy to follow - if you know Danish. 

Endelig! ...eller næsten. Min hæklede elg er færdig. Det har taget tid, og der mangler dog også lidt endnu, nemlig en strop så den kan hænge.
Og hvad man ikke kan se på billedet er, at geviret "vælter". Så den sidste udfordring er at finde en måde hvorpå de kan gøres mere stive.

Opskriften på elgen er lavet af Cecilie fra bloggen Hvad bier taenker? Nem og udførlig.

"The moose"

Elg i pigefarver

Monday, 11 February 2013

Jeans-lapper

Til min søsters fødselsdag skulle der også være en hjemmelavet gave og det blev i denne omgang et par grydelapper af gamle jeans. Ideen kom fra Tina Dalbøges blog.
Som nævnt tidligere er jeg ikke en ørn til at sy, og det med skråbånd var også lidt vanskeligere end jeg forventede. Men syet blev de, og hun blev meget glad for gaven.

Det færdige produkt.

Inden da - en tur i Genbrugsland efter gamle jeans..

En tallerken til at tegne cirkler omkring bukselommerne....

- plus to cirkler fra låret til bagsiden af lappen.

Imellem lapperne lagde jeg to lag Thermium, som er købt i en stofbutik. Det gør grydelappen tyk og man brænder sig ikke.

Monday, 4 February 2013

Siden sidst...

Long time no see...
Der er ikke sket meget her på bloggen siden november, men det har sine grunde. Den 12. november kom vores søn nr. 2 til verden, og de sidste snart 3 måneder har det stået i babyens tegn.

Men nu skal der vist til at ske noget igen.
Lige nu arbejder jeg med at få flere mindre projekter på plads.

I sidste uge bestemte jeg mig for at lave en overraskelse til den store søn på 5 år. Nemlig en hule under den traditionelle Flexaseng. De færdigsyede forhæng fra firmaet faldt ikke i min smag, og derfor begav jeg mig ud i at sy selv.
Det skal understreges at jeg ikke er en super-syerske, men et besøg af svigermor hjalp rigtig meget på både processen og mine talenter med stof og nål.

Før så det sådan ud på værelset:


I Stof 2000 fandt jeg dette mønstrede stof, som ikke er for "nuttet" og dermed heller ikke passé allerede om et par år. Samtidig blev væggen under sengen dekoreret med drengens fodboldidoler fra både ind- og udland.