Monday, 29 October 2012

Græskar og spøgelser

Det er mig meget i mod at fejre Halloween, som jo ikke er en del af den danske kultur. Men med en 5 årig dreng i huset, er jeg nu alligevel faldet for presset om at lave en græskarmand.
Derudover har vi lavet nogle hyggelige små spøgelser af et gammelt lagen og noget "kartoffelmelsklister".
Alle ideer er hentet fra den skønne bog "Magiske Måneder" skrevet af Helle Schjønning.


Der markeres efter skabelon

Det færdige resultat - Græskar med flagermus

Den traditionelle





Thursday, 25 October 2012

Hæklet giraf

Hæklet giraf
Mit første forsøg ud i at hækle dyr er blevet til en giraf, som skal gives til en venindes lille datter på kun 3 måneder.
Det var ikke nogen nem process bl.a. fordi opskriften voldte mig nogle problemer. Så flere gange har jeg måtte improvisere og det er der kommet et stensikkert unika ud af. Det kommer ALDRIG til at eksisterer en magen til :-)
Inspirationen hentede jeg hos Krilles Kriblerier som igen linker til en svensk opskrift.

Strikket halsrør

I sommerferien faldt jeg over en kurv med Drops Polaris på tilbud i Norge. Endnu engang begik jeg fejlen at købe garn uden at vide hvad jeg skulle bruge det til.
Men nu har det fået et "liv" - nemlig som et meget tykt og varm halsrør.
Det er slået op på pind 15. Kun 20 masker og ren ret.



Thursday, 4 October 2012

Farvning af barnevogn


På flere hjemmesider havde jeg læst, at man kan farve en falmet barnevogn.
Da familiens barn nr. 2 gerne skulle melde sin ankomst i november, bestemte jeg mig for at forsøge mig med den meget falmede gamle vogn vi brugte til vores første barn. 

Det blev et meget interessant projekt, som optog mig meget hele ugen- heldigvis havde jeg ferie.

Falmet og grå...
Engang var det en sort vogn.

Farvearbejdet er påbegyndt...

Billedet taler for sig selv...


Foret i "dækkenet" eller hvad det nu hedder trængte også til en opfriskning.


Nu med nyt stof.

Det færdige resultat. Det var alt arbejdet værd!
Er du også interesseret i at farve en falmet barnevogn?
Sådan gjorde jeg:

Materialer: vand, sæbe (brugte alm. sulfo), klude, en bred og en smal pensel, våd klud til at tage evt. klatter, føntørrer, flydende tekstilfarve fra Panduro Hobby. Til denne vogn er brugt ca. 1,5 flaske.
  • rengør vognen med sæbe og vand uden at gennemvæde den. Sørg for at fjerne evt. pletter.
  • Lad den tørre.
  • Start på en mindre synligt sted og tag små områder af gangen. Pensl malingen på og fikser derefter malingen med føntørreren til det føles helt tørt. 
  • Gå derefter videre til næste område og gentag proceduren.
  • Efter en dag kan du evt. give vognen en omgang mere. Denne vogn har fået to omgange.
Flere har spurgt mig om den kan tåle vand, eller om det vil smitte af når det regner. Da det er farve til tekstiltryk er jeg sikker på at det kan tåle vand. Dog kan jeg være i tvivl om den vil klare at blive fuldstændig gennemvåd, men det sker jo heller ikke med en barnevogn. I regnvejr bliver de dækket til af regnslag :-)